Oplæg:
"I er strandet på den øde ø "Centraløen" uden udsigt til at blive reddet!
I skal derfor have et nødvendigt kendskab til naturen her, således I vil
kunne overleve i længere tid"
Post 1:
Farver i naturen her på "Centraløen"
Gennem alle tider har mennesker brugt naturens farver til…
(tal om til hvad)
I skal lave en tegning til jeres hold, hvor følgende gælder:
-brug flest mulige af naturens farver fra blomster, græs, bark, jord osv.
-tegningen skal forestille noget f.eks. noget af det I har oplevet herude
Post 2:
Tårnfalken
Kik i kikkerten her og se om I kan få øje på falken i redekassen.
Ved at sætte redekasser op er vi med til at få flere tårnfalke, som spiser mange af vore skadedyr.
Vil helst overtage færdige reder, f.eks. gammel kragerede, eller ruger på fremspringende murkanter, eller som her i kasser sat op af vi mennesker.
Tårnfalken er en almindelig fugl her på "Centraløen"
Du har sikkert set den mange steder over motorvejen, når den på svirrende vinger "står" og "muser".
Den har et syn, der er anderledes end vort:
-8 gange stærkere
-"varmefølsomt" således den kan "se" varmen fra dens byttedyr eller dets lort, også selv om den ikke kan se dyret, på denne måde kan den "vente" på, at det levende bytte skal dukke frem.
Falkehunnen lægger 3-6 æg, flest hvis der er megen føde, færrest, hvis der ikke er så megen føde.
Æggene lægges i april måned og udruges på ca. 4 uger.
Herefter er ungerne afhængige af forældrene i endnu ca. 4 uger.
Post3:
Solsortereden (forår)
Kik forsigtigt i reden uden at røre noget!
-hvor mange æg?
-æggenes udseende?
Du kender solsorten fra jeres have.
Synger kraftigt morgen og aften.
Lægger 4-6 æg i april måned.
Æggene udruges af hunnen på ca. 2 uger, ungerne kan forlade reden efter ca. 2 uger.
Mange unger bliver´ædt af andre dyr.
Solsorten får ofte tre kuld unger om året.
Post 4:
Kodriveren (forår)
Se på den smukke plante her -kodriveren kaldes den -måske fordi dens hængende blomster minder om koens hængende patter, som på gammelt dansk hedder kodrevler.
En historie fortæller, at Jomfru Maria engang som ung pige et tidligt forår vandrede rundt i engene på sin hjemegn og var meget ked af det.
Hun syntes, at hun var et syndigt og slemt menneske, som nok ikke kunne komme i Paradiset.
Hun var overbevist om, at porten til Paradis var låst for hende!
Grædende satte hun sig ned for at bede, men faldt i søvn.
I drømme så hun, hvordan himlen åbnede sig over hende og Sankt Peter kastede Paradisets nøgler ned til hende, således de landede for hendes fødder.
Lidt efter vågnede hun og så, at der i græsset foran hende stod et gult knippe blomster og lyste op.
Glad plukkede hun det lille gule nøgleknippe -nu vidste hun, at Paradisets port også stod åben for hende!
Pluk nogle få stykker og sæt i et lille glas, når I kommer ind.
Post 5:
Spætteværkstedet
Undersøg dette stykke nedfaldstræ, som har været værksted for en flagspætte:
-hvad har spætten på forskellig måde gjort ved det?
-hvad tror du spætter kan finde af føde her?
Spætten har så stærkt et næb, at den kan hakke hul i et træ.
I løbet af et år slider spætten 3 næb op, men selvfølgelig vokser næbbets hornlag ligeså hurtigt, som det slides.
Tungen er meget forlænget og fortsætter i en slyngning bag om kraniet og hen over issen. Derved kan tungespidsen, som er besat med modhagere, stikkes langt ud af næbbet.
Post 6:
Løgkarsen -"frikadelleplanten"
Pluk lidt af denne plante og nulr den mellem fingrene.
Hvorfor tror du mange børn kalder den for "frikadelleplanten"?
Den er et meget almindeligt ukrudt i haven -måske også i jeres have?
-snus til den
-smag på den
Hver øboer samler 10 blade
Post 7:
Bjørneklo
-plantesaften kan bekæmpe indtrængende fjender på "Centraløen"
Denne plante må man endelig ikke røre uden handsker!!!
Hvis saften fra denne plante rammer din hud, og solen samtidig skinner vil du få store brandsår!
Skulle man få saft på huden, må man straks skylle med masser af vand og tildække huden.
Nogle sprøjter den med plantegift, men gift har ofte også andre ikke ønskede virkninger.
Derfor er man nu begyndt :
-at skære den væk
-at skære stænglerne over og fylde dem op med salt
-at få får til at spise de små nye skud (afgræsning)
-og intet af dette er jo noget, der ellers skader naturen.
Post 8:
Majtræet
På øen her kan I få brug for at lave gode dufte
Skær med kniven en lille kvist af dette træ.
Skræl barken af og lugt nu til kvisten.
Mange børn siger "det lugter af juleaften"
-hvad synes du det lugter af?
Og hvad er det for en lugt, der får børn til at sige
"at det lugter af juleaften"?
I maj måned blomstrer det meget flot med masser af hvide blomster, som også dufter sødt.
(Træet hedder også HÆG og veddet indeholder mandelolie)
Post 9:
Fiskemad
Fang med riven nogle af de flydeplanterne (ikke andemad).
Her i søen er der nogle fisk, som kaldes karusser, de spiser planter.
Ta´ nogle af disse flydeplanter med ind til akvariet i spisesalen.
-VANDET ER MEGET DYBT
-GAMMEL BRANDDAM
Post 10:
Landsvalen
Kik på rederne her i Den røde Lade
Hvor mange er der?
Landsvalen kommer til øen her o. 1. maj
helt fra Sydafrika, som de fløj til i efteråret.
Landsvalen fra en bestemt rede sidste år finder
og bruger den samme rede i år -fantastisk!
Landsvalen er en af vore allerbedste flyvere og
fanger næsten al sin mad i luften i form af flyvende
insekter, mest fluer -gavnlig!.
Derfor er landsvalen også mest almindelig ved
gårde med køer.
Landsvalen lægger mellem 4-7 æg ofte to kuld
og endda sommetider et tredje kuld, som dog
sjældent når at blive så flyvefærdige, at de kan
komme med på flyveturen til Sydafrika.
Landsvalen flyver tilbage til Sydafrika i beg. af sept.
Post 11:
Skovsyren
En rigtig varm sommerdag rundt på øen her, så…
er planten her god at tygge på, fordi den kalder
spyt frem i munden, hvorved man oplever at være
mindre tørstig.
I gamle dage brugte man den imod mundbetændelse.
Man tyggede den og lod saften -oxalsyre - sive hen
til det sted, hvor mundbetændelsen var, således
havde den en rensende virkning.
Den er i øvrigt grøn hele året og er en god vinterfoderplante
for bl.a. rådyret.
… og så kan man putte den i kryddersmør!
-pluk en plante som den her i posen?
-smag på den, hvordan smager den?
-gamle dage kaldte man den surkløver -hvorfor mon?
-idag kalder man den skovsyre -hvorfor mon?
Hver øboer skal samle 3 skovsyre
Post 12:
Mælkebøtten
På sådan en fugtig ø som "Centraløen" får beboerne let gigt.
Derfor er det godt at her vokser så mange mælkebøtter.
Saften heri har i gamle dage været brugt mod gigt
og dens blade har været anvendt i madlavningen.
Hvis I skal være her på øen i flere dage, kan I grave roden op,
tørre den og riste den over ild, så kan I bruge den som kaffe!
Hver øboer skal samle 10 pæne blade
Post 13:
Vejbred ("kæresteplanten")
Når man trækker stænglen af bladet kan man tælle hvor mange kærester man har
-tæl strengene.
-hvor mange kærester har du?
(strengene er en slags rør, som forsyner bladet med vand)
Engang for mange år siden kom europæerne til Amerika,
hvor der dengang levede mange indianere.
Europæerne medbragte korn og i kornet var der frø fra vejbred.
Overalt hvor europæerne kom frem spirede også vejbredplanten
frem, derfor kaldte indianerne planten for "hvid mands fodspor"
Hvis man hakker planten og kommer den på en hudafskrabning, heler såret bedre.
I mange lande bruger man den som vi bruger hvidkål
Hver øboer skal samle 5 blade
Post 14:
Skvalderkål
Da munkene kom til Danmark for 1000 år siden havde de mange planter med, som kunne kurere forskellige sygdomme.
En af disse var skvalderkålen, som indeholder rigtig mange vitaminer og blandt andet blev brugt, når folks tænder kom til at sidde løse i munden -altså den sygdom vi kalder skørbug
Pluk den og snus til den, den har en meget speciel lugt -lidt som sort peber, som I let kan kende den på
Hver øboer skal samle 10 stængler med blade
Post 15:
Fuglegræs
Den fine salatplante her kalder man fuglegræs.
Den er så sprød og sød, at mange fugle elsker at nippe af den -det gælder også undulater!
Prøv at holde stænglen op mod lyset og drej den rundt -på den ene side har den en række fine hår.
Planten er fuld af gode c-vitaminer og kan bruges til mange ting i madlavningen, f.eks. ovenpå en sildemad eller i salatskålen sammen med tomater og evt. løg
Hver øboer skal samle en lille håndfuld af det øverste af planten (det rene!)
Post 16: (efterår)
Stjernebolden
Svampene her kaldes stjernebolde -hvorfor mon?
Der er flere slags, som alle ligner hinanden
Disse svampe er idag en sjældenhed
Ødelæg ikke svampene!
Post 17: (efterår)
Svampene på træet her hører til gruppen af fyrsvampe.
Læg mærke til at svampen ligner en gammel hestehov
Tidligere brændte man svampen af for at den skulle
holde myggene væk -det kunne I jo prøve!
Det vigtigste var at svampen har været brugt til ildslagning
Med stål og flint slog man gnister som opfangedes af fyrsvampen
Denne begyndte straks at gløde og gløderne herfra brugte man så til sin ild.
Således har den været brugt indtil begyndelsen af 1800 tallet -før tændstikkernes tid.
Post 18: (forår)
Planter med madpakker
Nogle planter har "madpakker" med fra sidste år, således de kan skynde sig at sætte blomst før der kommer blade på træerne.
-hvorfor er det for sent at blomstre, når først der er masser af blade på træerne?
De små rødder på plantens madpakke kan nemlig ikke hente mad til planten fra jorden inden jorden er varm.
Derfor er det rigtig smart, at den har madpakken fra sidste år.
-mon I kender planter med madpakke hjemme fra jeres have?
-kan I finde plantens madpakke?
-kan I se, hvad der bliver ny madpakke til næste år?
-kan I se, hvad der er rødder?
-hvad mon den bruger rødderne til?
Planten her er en anemone.
Den er giftig for mennesker, men dens madpakke er rigtig god mad for rådyret om vinteren -og er ikke giftigt for rådyret!
Post 19:
Hensynsfuld i naturen
Som I kan se på dette træ (bøgen) har der været besøgende på denne ø engang for mange år siden.
-hvad har de lavet?
-hvad mon der sker med træet, hvis barken hele vejen rundt er fjernet?
-hvad kan der ske, når man på denne måde laver hul i træets "hud"?
-hvad mon det betyder for en senere anvendelse af træet f.eks. til at lave møbler af
Post 20:
Hensynsfuld i naturen
Når man færdes i naturen er der nogle ting, der er godt at huske på
-af hensyn til naturen og af hensyn til dem, der kommer efter os:
-kik på rålammet her!
-hvad gør man, hvis man finder et rålam gemt i græsset på en mark?
-hvad gør man, hvis man finder en fuglerede?
-er der andre ting man kan gøre for at færdes hensynsfuldt i naturen?
|
